Fernisering af Beth Mohr

Søndag
06/06-2027
14:00 - 15:30
-

Er under udarbejdelse - dato ikke fastlagt


Kom og vær med, når vi åbner dørene til en nye kunstudstilling

Kom og hils på månedens kunstner Beth Mohr i anledning af, at vi åbning en ny kunstudstilling i Atrium i Kulturhuset Kilden.
Brøndby kunstforening byder på et glas vin medens Beth Mohr kort fortælle lidt om de værker, der er udstillet samt hvilke teknikker og inspirationskilder, der har været brugt i forbindelse med skabelsen af nogle af værkerne.

Efter præsentationen kan du gå på opdagelse i udstillingen og få en snak med Beth Mohr om hendes kunst. Måske er der et værk, der fanger dig – og som du får lyst til at købe med hjem.

Beth Mohr:
Beth Mohr (født 1964) er en dansk billedkunstner, uddannet fra Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam. Hendes kunst kredser om det fællesmenneskelige, hvor hun i et spontant, vitalt og personligt malerisk sprog indfanger øjeblikke, erindringer og det umiddelbare indtryk af et sceneri.

Beth Mohr eksperimenterer med form, farve og metode, når hun står foran et lærred eller en stor væg og skal omsætte energi og bevægelse til penselstrøg”. Det giver et tydeligt billede af, hvordan hun arbejder i processen, når hun skal skabe ny kunst. Det ender nemlig ud i malerier med et smukt farvespil og iøjnefaldende kontraster, der vil pryde enhver væg i hjemmet og skabe blikfang.

For Beth Mohr er fotoet ”for nemt” i sig selv som kunstnerisk udtryk – hun har brug for den modstand, selve det at male motivet giver, og det skal helst skurre lidt, der skal være noget, der pirrer eller irriterer øjet, noget menneskeligt, som fotoet ikke kan fange. Hendes fortolkningsarbejde er i sidste ende det, der gør det til kunst i publikums øjne. Desuden fremhæver paletten hendes fortolkning af et foto: Hun nærmest ”flytter farverne” fra virkeligheden og kan ofte ende i besynderlige, ikke virkelighedsnære farver, der understreger abstraktionen.

Du kan finde mere info om Beth Mohr, ved at tryk Her